funnywoman.dk

Hvor går grænsen?

Er der noget, man ikke kan tale om eller ikke kan gøre, når man er standup-komiker? Det giver denne side et par bud på. Har du andre oplevelser med ting fra standupshows, som folk er blevet sure over, eller er der bare noget på denne side, du gerne vil kommentere, så skriv en kommentar nederst på siden :-)

Den politiske korrekte grænse.

Må man sige neger? Åbenbart gerne! Det siger alle de andre komikere ihvertfald.

Må man sige mongol? Åbenbart ikke! Dagen efter, at Elias Ehlers havde vundet DM i standup, skrev en "Ina Rex" således på nettet i dit.bt.dk: Er vi virkelig kommet så langt ud, at vi kan more os over mennesker med Downs Symdrom? og så kaldte hun ellers Elias for både latterlig og ynkelig - og publikum for stupidt, øv. Ehlers' joke handlede nu mest om at gøre grin med DSB, men der er åbenbart en gråzone her. Hvis nu Elias bare havde sagt, at han iøvrigt selv var mongol, så havde det nok været i orden - det er nemlig altid bedre at være grov over for sig selv end over for andre. Se iøvrigt diskussionen her

Hvad må man sige om Muhammed? Kulturredaktør Flemming Rose indledte sin debatartikel om ytringsfrihed (den ledsagende tekst til de berømte Muhammedtegninger) 30. september 2005 således: Komikeren Frank Hvam erkendte for nylig, at han ikke "tør tage pis på Koranen for åben tv-skærm". Dette, sammen med flere andre eksempler, mente Flemming Rose, var uforeneligt med et verdsligt demokrati og ytringsfrihed, hvor man må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse. Man kunne så som kontrast nævne racisme-paragraffen (§ 266B), som forbyder nedværdigende ytringer om andres race, køn eller seksuelle orientering (men ikke IQ, jf. blondine- og evt. mongolvittigheder). Her er der en gråzone, der i visse tilfælde kan blive rød - så rød som et brændende dannebrog. Hvis man gerne selv vil læse, hvad Frank Hvam egentlig sagde om Koranen, skal man finde det i et interview med ham fra Jyllands-Posten d. 18.september 2005.

Hvad må man sige om kongehuset og kirken? Straffeloven har faktisk stadig nogle paragraffer om hhv. majestætsfornærmelse (§115 - om æreskrænkelse)og blasfemi (§140), men kongehuset tåler nu ret så meget satire (undtagen prisn Henrik, men han er jo også franskmand!), så det skal man vist ikke bekymre sig for, og mange mener idag, at blasfemiparagraffen helt skal afskaffes, og der er ikke faldet dom efter den siden 1938, så her kan man også nogenlunde sige, hvad man vil.

Aldersgrænsen.

Stand-up er for voksne mennesker! På Comedy Zoo skal man være fyldt 15 år for at komme ind og høre stand-up. Man skal fx. også være fyldt 15 år for at kunne deltage i DM i standup (den yngste deltager i år var vist 19 år).
Den seksuelle lavalder er jo også 15 år, og da meget stand-up er under bæltestedet, er det nok fornuftigt, at man skal "vide, hvad det drejer sig om" for at kunne få noget ud af det. På nogle af DVD'erne med stand-up er grænsen også sat ved 15 år, ved arrangementer står der måske blot "Showet er uegnet for unge under 15 år", som der gjorde til "Talegaver for børn" 2006.

Det er et stigende problem, så vidt jeg har forstået, at publikum bliver yngre og yngre til stand-up arangementer, og at man rent faktisk kan risikere, at der sidder børn og ser showet - måske ovenikøbet på første række. Jeg var selv inde i december (2006) og se henholdsvis semifinalen i DM på Portalen i Greve og "Talegaver for børn" i Falconersalen, og begge steder så jeg flere børn (ca. mellem 11 og 14 år) blandt publikum. Måske er der en mulighed for en lille karriereniche, hvis man specialudvikler noget stand-up til de 11-15 årige, men ellers vil jeg sige, at man ikke skal tage hensyn til børn og andre sarte sjæle, når man udtænker/ udfører sin standup (det er dog nemmere sagt end gjort). Standupppen har alle dage været kendt for et frimodigt og også forholdsvist groft sprog, og det skal man kraftedderperk'me bevare - ikke fordi groft er godt, men fordi standup netop skal være et frirum også sprogligt!

Originalitetsgrænsen

Du må ikke stjæle fra andre komikere! Dit materiale skal være originalt og dit eget, og du skal forny dig jævnligt. Når der bliver lavet en standup-turné med navnet "Den ægte vare" (2002) med salgsargumenter som, at det er totalt renset for "lånte" vittigheder og klappevenlige sangnumre, så må det jo være fordi, der er nogen, der laver "den uægte vare", og når man så ved, hvem der tit tales ned om i standup-branchen, så er det bl.a. navne som Linie 3, Finn Nørbygård og Amin Jensen. Man husker måske også debatten fra første sæson af Klovn på Zulu, hvor Casper Christensen og Frank Hvam blev beskyldt for at have stjålet materiale fra Larry Davids comedyserie "Curb Your Enthusiasm". Casper Christensen har iøvrigt været ude for lignende beskyldninger (nogle med rette) for at have kopieret/stjålet materiale/koncepter i programmer som både Tæskeholdet, Transit, Husk lige Tandbørsten og Safari. Der er dog, så vidt jeg ved, aldrig kommet erstatnings-sager ud af det, men det ridser dog komiker-æren gevaldigt, så lad nu være!

Glamourgrænsen

Du må ikke være for festlig! Standupperen er "den nøgne komiker" på den måde, at han ikke har andet "på" end sin stemme - scenen er gerne bar, kun med en enkelt stol (gerne slidt eller ihvertfald neutral) og så en mikrofon, og komikeren er gerne i hverdags-outfit (bluse og slidte cowboybukser), således at tøjet ikke "stjæler opmærksomheden" på nogen måde (og derfor er det altså svært at være kvinde i denne branche - jeg har endnu ikke set nogen optræde i kjole...). Der findes undtagelser, og Dan Andersen ligger nok i yderzonen for, hvad man kan kalde standup pga. sine meget iøjnefaldende jakkesæt og sin guitar - selvom det er på en kitchet måde (han kan netop ikke hverken spille eller synge - og det er jo det, der gør det så sjovt), så er det næsten for festligt til at kunne kaldes traditionel standup. Det gælder også for fx. Rune Klan, for selvom han tryller for sejt, så betyder det stadig, at han ikke kun "står og taler" som en almindelig standupper.

Det ligger også på grænsen, hvis man bruger kostumer og nærmest laver skuespil, eller hvis man er flere på scenen af gangen, så bliver det mere revyagtigt. Selvom "Anden på coke" er et fedt show, udfordrer det også lidt grænsen mellem standup og skuespil, idet hele første afdeling er en slags skuespil med kulisser og det hele, hvor Anden spiller sig selv hjemme i sin egen lejlighed.

Men er du wannabe-komiker og fyr i 20'erne (de to ting hænger gerne sammen), så bare rolig - du kan sagtens dukke op på scenen i det, du plejer at gå med til dagligt, og dit tøj må gerne være både slidt, nusset og lugte af øl.. Og du behøver ikke kunne andet end at fyre jokes af.

Intimitetsgrænsen

Der er meget vide grænser for, hvad man kan tillade sig at tale om på scenen - ihvertfald som fyr, men når det gælder ens privatliv er grænsen dels afhængig af, hvad man selv har det godt med at røbe om sig selv, dels afhængig af, hvad publikum kan klare. Som kvindelig standupper fornemmer jeg også, at der er nogle lidt andre grænser for, hvad publikum kan klare, at man taler om - da det jo er en mandeverden, kan de måske godt blive lidt skræmte af, at man pludselig står og snakker om at føde børn, at bruge ammindlæg eller lige at have fået en spiral, for det er man jo ikke vant til, at der bliver snakket om...